FUP MED FØDEVARER OG PRISER I BUTIKKER

 

 

Bluff i Supermarkedet:

Delikatesser er det rene Fup

 

På foliebakken med leverpostej står der, at det er slagterens egen, men i virkeligheden er det bare Stryhn's lyseblå klassiker, der er masseproduceret på fabrik og skåret i skiver ude bagved.

Og den lille bakke med delikatessekartoffelsalat er ikke andet end et langtidsholdbart industriprodukt fra en fabrik i Tyskland.

Supermarkederne snyder i massivt omfang de kvalitetsbevidste forbrugere, der dagligt handler i butikkernes delikatesseafdelinger, skriver 24timer.

Ompakket industrimad
Avisen har kigget medarbejderne i 14 supermarkeder, blandt andet Bilka, Føtex, Kvickly og Superbrugsen, over skuldrene og kan afsløre, at det ikke er andet end ompakkede industriprodukter, der lægges til rette i kølemontrene i supermarkedernes delikatesseafdelinger.

Men delikatessevarerne fremstår som noget helt særligt for kræsne kunder, og det giver supermarkederne mulighed for at banke prisen i vejret.

Den rene vildledning, men ikke ulovlig, siger Forbrugerrådet.

- Ingen kan være i tvivl om, at forbrugerne bliver narret til at tro, at delikatessevarerne er hjemmelavede, siger fødevarepolitisk medarbejder Camilla Udsen til 24timer.

- Men desværre overtræder supermarkederne ingen regler eller love. Men de går helt til kanten, så derfor er det umuligt at få vildledningen stoppet, siger hun.

Afviser fup
Alle 14 supermarkeder afviser ifølge 24timer, at de vildleder kunderne, for de skriver ikke "hjemmelavet" på pakkerne.

- Når vi vælger løsningen med at købe hjem i bulk og udportionere i bakker, er det naturligvis for at give kunden en mulighed for at købe nøjagtig den mængde, der passer kunden, siger projektleder Henning Lindgren, Superbest.

 

 

 Index DK  Index UK   Next     

Design © Malaika's Place

foedevarefup.htm

..\foedevarefup