..

..

 

Derfor.

At le, er at risikere at fremstå som tåbe.
At græde, er at risikere at fremstå som sentimental.
At række ud efter en anden, er at risikere engagement.
At vise følelse, er at risikere at blive afvist.

At nævne sine drømme for mængden, er at risikere latterliggørelse.
At elske, er at risikere ikke at blive elsket igen.
At gå foran under ekstrem dårlige betingelser, er at risikere forfejlelse.
Men risici SKAL tages, da den største fare i livet er, intet at risikere.

Mennesket der ingenting risikerer, gør ingenting, har ingenting, er ingenting.
Måske undgår han lidelse og sorg, men han kan ikke lære, føle, gro eller elske.
Lænket af hans vished, er han en slave.
Kun et menneske der tager risici er frit.

Digt modtaget af "En God Ven"

 

Jeg har fået lov at låne dette digt af JohnAnd. -  tak for det.